Generalforsamling
og spillermøde
Den 19. juni 2021 kl.10.00 110.00
Generalforsamlingsdagsorden iflg. vedtægter:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Turneringslederens beretning
- Vedtægtsændringer
- Revideret regnskab fremlægges til godkendelse
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelse På valg er: Erik Sørensen – Benny Hansen – Christian Gøttig
- Valg af suppleant til bestyrelse
- Valg af 2 revisorer og 1 suppleant Flemming Larsen, Elmer Vang og Henrik Jørgensen.
- Eventuel
Forslag til generalforsamlingen skal indsendes skriftligt
til bestyrelsen inden 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
Spillermøde
Her fastlægges hold til turneringen 2021/2022
Ønsker bedes gerne på forhånd meddelt til turneringsleder Bjarne Koefoed
Efter generalforsamling og spillermøde er klubben vært ved et par snitter
Generalforsamling den 19. juni 2021
Referat:
- Valg af dirigent
Flemming Larsen (Nyker) enstemmigt valgt.
Flemming konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og konstaterede, at 16 stemmeberettigede var mødt. For en sikkerheds skyld blev 2 stemmetællere udpeget.
- Formandens beretning
Konrad aflagde følgende beretning
I år får I en ganske kort beretning. Det har været et meget atypisk år, som har været domineret af restriktioner på grund af corona. Restriktionerne har vekslet lige fra begrænsninger i antal personer, som vi måtte være til stede i lokalet til en fuldstændig lukning af klubben. Det sidste har vi i sagens natur ikke kunnet overholde/kontrollere, eftersom vi er en nøgleklub, hvor hvert medlem har sin nøgle, så jeg kan ikke garantere, at vi har overholdt reglerne til punkt og prikke, men vi har gjort det så godt vi kunne, og vi har i hvert til fælle ikke oplevet smittespredning her.
Turneringen har været sat i stå i længere tid, for så at være sat i gang igen med et slutspil, som har krævet, at de enkelte hold selv har aftalt spilletid. Turneringen er netop ved at være afsluttet, og kvalifikationer til slutspil vil Bjarne fortælle om senere.
Som alle ved, havde vi lydproblemer, med larm fra forsamlingshus lokalet, og først da vi selv løste problemet med opsætning af en væg af flamingoklodser skete der noget. Flamingoen var brandfarlig og skulle fjernes, og da vi gjorde det opførte kommunen den nuværende væg, og problemet er løst.
Der er jo aldrig noget der er så galt, at det ikke er godt for noget. På grund af nedlukningerne er der ikke spillet så meget, at klædeskift er nødvendig, så det springer vi over i år.
Selv om vi efterhånden har vænnet os til at køre til Vestermarie drømmer vi selvfølgelig stadig om et billardlokale i Rønne. Vi følger derfor nøje med i planerne for Dams Gård i håb om at komme ind der. Men også Østre skole holder vi øje med.
Vi har holdt 6 bestyrelsesmøder og desværre har coronaproblemer været det der har fyldt mest, men I har jo selv mulighed for at følge med, da referat af møderne lægges på hjemmesiden hurtigt efter hvert møde.
Til sidst en tak til pressen, som jeg synes følger godt med i vore aktiviteter og problemer. Også en stor tak til Elmer, som sørger for at der altid er kaffe, øl og vand, samt andre fornødenheder på lager. Vores lokaler ser altid rene og pæne ud, og det kan vi takke Harley for. Hvis nogen ikke har ryddet op efter sig, skal I regne med at Harley kommer efter jer.
Jeg vil hermed slutte min beretning, men husk at der er ikke noget at spise, før efter spillermødet som begynder lige om lidt.
Beretningen blev enstemmigt vedtaget
- Turneringslederens beretning
Bjarne kunne oplyse at turneringen endnu ikke er spillet helt til ende, men Rønne Billard Klub er stadig med i slutspilskampe både for hold og individuelt.
- Vedtægtsændringer
Ingen ændringer
- Revideret regnskab fremlægges til godkendelse.
Erik fremlagde regnskabet, som udviste et overskud på kr. 16.200,71 og en beholdning på kr. 79.782,91.
I forbindelse med regnskabet blev generalforsamlingen spurgt om et coronatilskud skulle anvendes til et kontingentfri kvartal, eller gemmes til senere brug til et nyt billardbord.
Regnskabet blev vedtaget enstemmigt og det samme var ønsket og at gemme tilskuddet til brug for et billardbord.
- Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev vedtaget.
- Behandling af indkomne forslag.
Ingen indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
Kasserer. Genvalg af Erik Sørensen
Næstformand: Genvalg af Benny Hansen
Bestyrelsesmedlem: Nyvalg af Rene Jeppson
- Valg af suppleant til bestyrelse
Christian Göttig blev valgt
- Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
Genvalg af Elmer Vang og Flemming Larsen med Henrik Jørgensen som suppleant
- Eventuelt
Elmer efterlyste en afløser til indkøb af kaffe, øl, vand m.m. Ingen meldte sig, men Bengt tilbød at hjælpe til.
Christian spurgte om mulighed for at købe snookerballer til at spille snooker på keglebord. Et sæt baller koster ca. kr. 800,- og bestyrelsen var villig til at foretage indkøb.
Der var ikke flere der ønskede ordet så dirigenten sluttede generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
Efter generalforsamling gik man direkte over til spillermøde med fastsættelse af hold til næste turnering. Derefter var foreningen vært ved en gang grill med pølser og burgere.