Etik og normer

En nøgleklub med stor frihed – og med stort ansvar.I klubben er der ingen fast daglig leder, hvorfor bestyrelsen har fastsat nogle enkle regler om normer og etik i klubben. Det meste er egentlig bare sund fornuft – næsten som i eget hjem.Du har jo selv nøglen.Når du, som sidste person, forlader klubben – så se lige efter, om dørene og vinduerne er lukket. Inden du slukker alle lysene, så se lige efter, om kaffemaskinen er slukket, og i den kolde tid om rullegardinerne er trukket ned.Modtagelse af nye medlemmer.Nye medlemmer får en kort introduktion til klubben af et bestyrelsesmedlem. Herefter er det ”gamle” medlemmer, der som ”sidemandsoplæring” hjælper nye tilrette i vores fælles klub – på samme måde som når vi i eget hjem modtager en gæst. Endvidere er der i klubben forskelligt materiale til selvtræning.

Opslagstavlerne er ikke bare til pynt.I spillelokalet findes 2 forskellige opslagstavler.Til venstre inden for døren er nyt fra bestyrelsen indeholder vedtægter, forretningsorden, organisationsplan, bestyrelsesreferater, navn- og adresseliste på bestyrelsen o. s. v. Ligeledes findes her invitationer til forskellige turneringer, klubaktiviteter m. v. På tavlen til højre inden for døren finder du turneringsresultater og kampprogrammer. Vi opfordrer medlemmerne til at holde sig a jour med klubbens mange aktiviteter via opslagstavlerne.Du skal selv vaske op.Klubben har  kaffemaskine og rigeligt med dagligt service, og medlemmerne skal selv vaske op, når der er benyttet service. Man tørrer også kantinebordene og bordet med kaffemaskiner af inden man forlader lokalet. Kaffen koster kun en femmer pr. person. Ved turneringskampe betales ikke for kaffe, naturligvis heller ikke gæsterne.

Billardbordene
Billard er et præcisionsspil, og bordene skal derfor holdes fri for snavs, støv, hår og kridt. Husk derfor altid at støvsuge bordene inden der spilles.

Rengøring
Vi sørger for alm. rengøring, men du skal selv støvsuge billardbordene efter brug  HVER GANG

Rygning
Folketinget har vedtaget at offentlige lokaler, herunder sportsklubber skal være røgfri. Du bedes derfor gå udenfor, hvis du har behov for at ryge.

Stilhed og ro i spillelokalet når der spilles turneringskampe
Billardspil kræver bl. a. koncentration og rytme, hvorfor der skal være ro i spillelokalet under turneringskampe. Turneringskampe er når resultaterne skrives på papir – altså både ved interne og eksterne turneringer. Mobiltelefoners forskellige ringetoner påkalder sig altid mange undrende blikke. Ved traditionel træning og hygge, hvor kun scoretavlerne bruges, er både høj latter, vittigheder, gode råd, og selv uhøvisk tale tilladt.

Klubbens obligatoriske spilledragt
.Ved turneringskampe under DDBU er klubbens spilledragt, egne mørke benklæder samt hvid skjorte med klubbens logo. Skjorten må også gerne være forsynet med sponsorlogo.